Soloopgang over København

Nogen gange savner jeg at bo i provinsen. Når man har været ude, og går hjem en sen sommeraften, det er stjerneklart, og der er så stille at man nærmest kan høre stilheden. Det lyder måske lidt fjollet, men for dem der har oplevet det, ved de at det er et af de øjeblikke hvor man ikke kan undgå at blive overvældet af glæde og lykke.
I København er der aldrig stille, men efter at jeg i fredags havde været til koncert i Tivoli, så jeg noget der næsten var lige så godt. Billedet af den skønne solopgang er taget fra langebro med udsigt mod Den sorte diamant, lørdag morgen kl. 04.31.
Har i andre også "alene-øjeblikke" hvor i bare føler jer lykkelige? :-)

Det sker altid for mig...

Jeg tror de fleste har haft tanken "det sker altid for naboen, men aldrig for mig", problemet er bare, det SKER altid for mig!... De fleste har vist set Bridget Jones forfærdelige "lastbil-møder-vandpyt"-øjeblik, man kan virkelig føle med hende, og tænke godt det kun sker på film, men been there, done that og så endda på vej på arbejde! Suk.. Endnu en arbejdsrelateret, mindre heldig, hændelse fra min side, 1. er for sent på den til møde, 2. kæde hopper af, 3. kæde sættes på, 4. du kommer 5 for sent til møde, holder oplæg og spekulerer over hvorfor alle kigger lidt anderledes på dig end de plejer 6, efter frokost skal du på toilettet og opdager at du har olie i både pande og på kinden.. Behøver jeg sige mere?

Jeg har det seneste stykke tid klaret mig uden disse "hændelser", og egentlig har jeg ikke savnet dem! Men ak, de må have savnet mig, for de fandt mig igen. I går havde jeg en aftale med en veninde, vi er begge ramt af halsbetændelse og feber, men besluttede at vi kunne være ynkelige sammen, for det er alt for sjældent at vi ses. På vej derover, mens min feberramte krop kæmper i højeste gear for at træde pedalerne rundt, sker det der bare ikke må ske - mit snørrebånd går op og jeg opdager det alt for sent. Som i at det først er da min fod er bundet fast til pedalen, fordi snørrebåndet har viklet sig om - som om man lige magter det? Foden sidder fast på pedalen, du kan altså ikke komme af cyklen, eneste løsning er at tage skoen af og vikle den modsat rundt om pedalen.. doh! Nu står den på kleenex, the og dynehygge med serier på tvet og nedrullede gardiner - så kan det vel ikke gå galt?

God søndag til jer andre :o)

Sommer-/cykelhænder

På en dag som denne kan det være svært at forestille sig solens stråler. Men selvom det har stået ned i lårtykke stråler de sidste tre timer, så er solen jo stadig fremme, deroppe bag alle de grå og triste skyer. Et sikkert tegn på, at det trods gråvejr er sommer, er mine cykelhænder! Det eneste sted jeg får sol er på hænder og fødder, og i år kan man tydeligt se at jeg er flittig cyklist i storbyen. Brun håndflade og hvide fingre og håndled. Måske jeg burde cykle uden at holde om styret? Så kan fingrene også få lidt farve :-) det ligner jo til forveksling at jeg ikke har vasket hænder siden årsskiftet..

Til den opmærksomme læser: Ja! Det er campingudstyr i baggrunden, for jeg er ved at forberede til Roskilde festival :-)

Nostalgi

I weekenden ryddede jeg op i min mors kælder. Det var ren nostalgi, og jeg fandt en masse fra min barndom. Blandt andet denne fine tegning, fra da jeg var 5 år.

Hæklede studenterhuer

Jeg har forsøgt mig lidt i fri fantasi af få lavet nogle studenterhuer. Min lillebror og hans kæreste bliver nemlig begge studenter i år. I tredje forsøg lykkedes det mig at få lavet en hue i størrelse og form, som jeg havde forestillet mig. Hvad de præcis skal bruges til, ja det må i vente med at se, for jeg ved der er nogle nysgerrige kommende studenter som følger med her..

Princippet med studenterhuerne er egentlig ret simpelt. Jeg er startet med 6 fm i en magisk ring. Derefter har jeg for hver række øget, efter princippet med *2 fm i samme maske, x-1 fm* hvor x = rækken. Dvs. 1. rk: 2 fm i hver m, 2. rk: *2 fm, 1 fm*, 3. rk: *2 fm, 1 fm, 1 fm* osv. Når jeg synes huen havde den rette diameter, har jeg hæklet 1 fm i bagerste maskeled i hver m. Derefter bare 1 fm i hver m, til huen har den rette højde.

Nå ja, fik jeg da så lige fortalt at det er mig der har æren af at sætte huen på hovedet af brormand? Jeg tror nok lige jeg blev glad da jeg blev spurgt :o)

Hæklede mini kaktusser

Nu har jeg efterhånden fået klaret de fleste sammensyninger, så nu er det på tide at vise hvad jeg har fået lavet.

Da jeg så disse søde mini kaktusser på Pinterest, kunne jeg simpelthen ikke stå for dem. Min første tanke var at lave dem til nøgleringe, men nu synes jeg egentlig de passer meget godt i vindueskarmen.

Uge 22

Så skete det, første stykke tid hvor bloggen blev efterladt lidt alene.. Jeg havde lovet mig selv at det ikke ville ske, men nogen gange må man være realistisk - for døgnet har bare ikke 25 timer. Forsømmelsen skyldes at jeg nu har ramt 12 uge som arbejdssøgende, og derfor har været i kontakttilbud i A-kassen og er i såkaldt "aktivering" i Jobcenteret. Det er ca. 1-2 dage om ugen, så det er ikke fordi det i sig selv er så krævende. Men alle de negative og opgivende mennesker trækker bare energien fuldstændig ud af en, så når det bliver middag og det er "fyraften", så er man godt brugt mentalt. Dog ikke så brugt at man ikke kunne shoppe lidt på hjemvejen ;-)

Ugens shopping i billeder: perler, neongrøn elastik, nederdel, pink maskingtape, flag til når brormand bliver student og n nogle grimme grafiske æsker som jeg dog har planer med.

Heldigvis blev jeg overrasket med en uventet fridag fra arbejdet (ja, jeg er nemlig kun deltidsledig!) torsdag, der blev fluks lagt planer om at lave absolut intet andet end at bage en kage og fejre det :-) Midt i kageplanlægningen tikkede dog en sms ind fra naboen, han synes vi skulle ligge os ned i gården og nyde solen, og der lå vi så indtil spisetid. Efter aftensmaden bagte jeg kage, som jeg fik delt lidt rundhåndet ud af til både nabo, fryser og roomie. Derefter blev aftensolen, en kold øl og et nyt boligmagasin nydt på altanen... Har jeg fortalt at jeg ææælsker mit nye sted?

Lørdag tog jeg en tur til IKEA med en veninde, hvor vi begge lige fik suppleret med "det vi lige stod og manglede".. For hendes vedkommende var det et drikkeglas og for mit vedkommende to nye potter til min altan. Sjovt nok var det bare alt muligt andet vi kom hjem med. Vi var på cykel og da vi stod i IKEA virkede det som en rigtig god ide at købe et stort træ, hynder, krukker, og fire andre blomster. Desværre for vi vild på vej til toget (som vi dog havde været så fornuftige at ville tage hjem), hvilket medførte at vi, efter at have gået på motorvejen (!), måtte ned at denne trappe. Vi måtte gå et par gange op og ned med varerne, for derefter til sidst at tage cyklerne, men billederne taler vist lidt for sig selv...

God fridag i morgen :o)

Kala.