søndag den 15. september 2013

Opdateret - Legends of Zelda

Så er indlægget med den hæklede Link, fra Legends of Zelda opdateret.

Der findes nu opskrift og flere informationer om figuren :-)

søndag den 8. september 2013

Finders Keepers

I år fik jeg endelig mulighed for at komme forbi Finders Keepers og sikke mange fine ting!
En af de ting der især fangede min opmærksomhed, var My Buemanns illustrationer. De er så simple og allegevel så sigende. Mange af dem endda tænkende. Det var svært kun at nøjes med to :) Det ene af dem kan i se her, det andet skal jeg først have fundet en ramme til.


Søndagsbrunch

Er der noget bedre end en søndag i godt selskab? Nybagte boller, pandekager, røræg, bacon, juice og en god veninde - dejlig søndag :)

torsdag den 5. september 2013

Legends of Zelda

Har hæklet en gave til en af mine gode kammerater, som er en stor fan af det gamle spil Legends of Zelda. Så hvad er mere passende end en hæklet udgave af Link? Jeg er selv overordentligt tilfreds, og den faldt heldigvis i lige så god jord hos modtageren :-) Hovedet kan rotere og hat, bælte og skjold kan tages af.

Opdateret 15.09.2013
Det krævede lidt tålmodighed, da det ikke lige var et projekt der var overstået på en eftermiddag, som jeg nok lidt naivt havde forventet. Men det var tiden værd. Hvis du har lyst til at prøve dig med din egen Link, så kan du finde opskriften her. Jeg har lavet lidt om i forhold til originalen, blandt andet har jeg lavet andre øre, et bælte der kan tages af (en række luftmasker, vende med 3 lm og fm rk ud, derefter afslutte med en gul fransk knude) og en løsere nederste del af hans uniform.

mandag den 2. september 2013

Hækleskade

Jeg er i gang med et større hækleprojekt og jeg har glædet mig til at starte på det nye job, så jeg kunne få masser af friaftener med tid til at hækle. Desværre har jeg nu fået en skade (!)... Mine fingre er stive og min albue er rigtig øm. Er der mon andre der har prøvet det?
Nu bliver jeg nødt til at sætte mit projekt på standby, men i får lige et lille sneakpeak :-) Indtil jeg bliver hækleklar igen, kan jeg jo passende opdatere jer med mine mange sommerprojekter som lovet.