Jeg tror de fleste har haft tanken "det sker altid for naboen, men aldrig for mig", problemet er bare, det SKER altid for mig!... De fleste har vist set Bridget Jones forfærdelige "lastbil-møder-vandpyt"-øjeblik, man kan virkelig føle med hende, og tænke godt det kun sker på film, men been there, done that og så endda på vej på arbejde! Suk.. Endnu en arbejdsrelateret, mindre heldig, hændelse fra min side, 1. er for sent på den til møde, 2. kæde hopper af, 3. kæde sættes på, 4. du kommer 5 for sent til møde, holder oplæg og spekulerer over hvorfor alle kigger lidt anderledes på dig end de plejer 6, efter frokost skal du på toilettet og opdager at du har olie i både pande og på kinden.. Behøver jeg sige mere?
Jeg har det seneste stykke tid klaret mig uden disse "hændelser", og egentlig har jeg ikke savnet dem! Men ak, de må have savnet mig, for de fandt mig igen. I går havde jeg en aftale med en veninde, vi er begge ramt af halsbetændelse og feber, men besluttede at vi kunne være ynkelige sammen, for det er alt for sjældent at vi ses. På vej derover, mens min feberramte krop kæmper i højeste gear for at træde pedalerne rundt, sker det der bare ikke må ske - mit snørrebånd går op og jeg opdager det alt for sent. Som i at det først er da min fod er bundet fast til pedalen, fordi snørrebåndet har viklet sig om - som om man lige magter det? Foden sidder fast på pedalen, du kan altså ikke komme af cyklen, eneste løsning er at tage skoen af og vikle den modsat rundt om pedalen.. doh! Nu står den på kleenex, the og dynehygge med serier på tvet og nedrullede gardiner - så kan det vel ikke gå galt?
God søndag til jer andre :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar