Søskendekærlighed

Det der med søskendekærlighed er en herlig fidus. Uanset hvor irriteret man kan blive, hvor irriterende man selv forsøger at være, ja så kan man altid bruge hinanden til noget. Denne herlige, nærmest betingelsesløse kærlighed, kan jeg slet ikke få nok af. Jeg er slet ikke i tvivl, jeg har den bedste bror jeg kunne tænke mig. Han er dygtig, ambitiøs, omsorgsfuld og har det største hjerte man kan forestille sig. Et lille eksempel herpå:

I tirsdags var vi ude og kigge på jakkesæt til ham, da han bliver student til sommer er der nemlig galla om små 14 dage. Som med altid, er han altid i "god tid". Opgaven var på forhånd en anelse umulig, da han bestemt ikke er i tvivl om hvad han kan lide, og ikke kan lide. Samtidig skulle det være et sæt der kunne bruges til galla, bryllup i August, og nå ja, når han har fået job i en bank skulle det da også kunne bruges der. Det måtte ikke være sort, og skulle gerne.. ja, listen med ønsker var lang! Oveni ønskelisten kommer at han er ca. 1,90 og  utrolig slank af bygning, så det med størrelserne er heller ikke sådan lige til. Vi fandt dog et sæt - et rigtig flot sæt! - i navy blå og så skulle man tro at det var syet til hans slanke krop. Som tak for min tålmodighed, kommer han om aftenen hjem med en gave til mig :o) En skøn sommertop som han lige synes jeg skulle have - sød og betænksom, præcis som man kender ham.

Udover jakkesæt fik jeg da også lige lusket en halskæde med hjem. Jeg er helt vild med dens lidt rubuste udseende, samtidig med at den kan få det kedeligste outfit til at se mere feminimt ud.