Vandplask og fejring

I går skulle aftenen egentlig være brugt på sammensyninger, da mit bord med ufærdige projekter fortsat flyder. Den plan fik jeg selvfølgelig hurtigt - i bedste Karina-stil vel at mærke - lavet om på.

Jeg havde i går været til fokusmødet Boost din selvtillid og motivation i jobsøgningen. Mødet varede to timer, og var på sin vis inspirerende nok. Som nyuddannet iværksætter af plan B, med både ferie- og elevjob på hånden, fik jeg dog ikke det store udbytte. og dog.. for jeg fik da mødt den energiske, positive og glade foredragsholder - sikke en kvinde! Mit første indtryk var at hun var rimelig stram i betrækket, og fik da også med høj skolelærerstemme og løftet pegefinger sat de deltager på plads som konstant sad og hyggesludrede (tænkt at voksne mennesker kan være så umotiverede omkring deres jobsøgning? men på den anden side var de jo så kommet det rigtige sted... hvis de havde hørt efter!) Der gik dog ikke længe før jeg skulle opdage at der tog jeg helt fejl, for hun var herlig og smittende med positive energier og man gik derfra med godt humør. Men mere om det senere, nu tilbage til mit vandplask.

Vi er ved at få asfalteret gården her hvor jeg bor, og det har nu varet i fire dage, og larmen er vidst på sit højeste omkring 6.30, sådan føles det i hvert fald at blive vækket efter kun 6 timers søvn. Hvorom alt er, så går jeg rundt og er utrolig træt. Da jeg så i går inden aftensmaden ville lave en lynoprydning og fylde nyt vand på min vandflaske, ja så tog jeg sørme mig selv i at stå og hælde ½ liter vand i skraldespanden!! Normale mennesker ville med det samme have stoppet, men det er så her min hjerne er lidt anderledes, for den starter lige med en indre dialog "Det her er da forkert?" "Ja, hvor er det dog dumt! Hvorfor skulle jeg også lige rydde op nu?", "Nu kan jeg jo lige så godt vaske gulv?", "Måske jeg alligevel skulle stoppe med at hælde vand i skraldespanden?. Selvom dialogen måske kun tog 5 sekunder, så er jeg overbevist om at det var lige de fem sekunder der var afgørende for om skraldeposen kunne holde, eller lækkede med dertilhørende kaffegrums, yoghurt og bananskralder. Jeg besluttede mig for at når jeg nu alligevel var i gang med gulvet, så kunne jeg da lige så godt fortsætte med at vaske resten af køkkenet af, gøre rent på badeværelset, pudsevinduer og her stoppede rengøringen så, for jeg faldt i snak med naboen på altanen. MEN den søde foredragsholder har lært mig at man skal vende det negative til positivt og huske at fejre sine små sejre. Så hvor var det skønt at jeg fik gjort hovedrent i går, og det skal da vidst fejres med is i dag ;-)

Det blev altså heller ikke i går jeg fik afsluttet mine sammensyninger, men i dag skal det altså gøres! Har nogle fine ideer jeg brænder for at få ud :o) Så nu har jeg sat mig med kaffen, og så er det bare derud af.

Dejlig weekend til alle jer derude - jeg håber at mit indlæg kunne sprede lidt glæde og få smilet frem derude.